Mr. Market – Din Maniodepressive Ven

I sidste indlæg introducerede jeg de grundlæggende principper inden for value investing. I dette indlæg vil jeg uddybe et af de vigtigste principper for, hvordan man som investor skal forholde sig til markedet og dettes udsving.



Mr. Market – Din Maniodepressive Ven

På blot to sider i sin bog “The Intelligent Investor” introducerede Graham  et af de vigtigste begreb inden for investering – Mr. Market.

Mr. Market er Grahams metafor for aktiemarkedet og dets ofte irrationelle adfærd. Nedenstående citat er et uddrag fra The Intelligent Investor (Revised 3rd edition, s. 204-205), hvor Graham introducerer Mr. Market for første gang.

Imagine that in some private business you own a small share that cost you $1,000. One of your partners, named Mr. Market, is very obliging indeed. Every day he tells you what he thinks your interest is worth and furthermore offers either to buy you out or to sell you an additional interest on that basis. Sometime his idea of value appears plausible and justified by business developments and prospects as you know them. Often, on the other hand, Mr. Market lets his enthusiasm or his fears run away with him, and the value he proposed seems to you a little short of silly.

If you are a prudent investor or a sensible businessman, will you let Mr. Market’s daily communication determine your view of the value of a $1,000 interest in the enterprise? Only in case you agree with him, or in case you want to trade with him. You may be happy to sell out to him when he quotes you a ridiculously high price and equally happy to buy from him when his price is low. But the rest of the time you will be wise to form your own ideas of the value of your holdings, based on full reports from the company about is operations and financial position.Benjamin Graham

Graham opfordrer intelligente investorer til at betragte markedet som en forretningspartner, der hver eneste dag kommer til dit dørtrin og angiver en pris, som han mener din andel i virksomheden er værd. Mr. Market lider desværre af en sygdom. Han er maniodepressiv. Den ene dag er han ekstatisk, og er villig til at betale overpris for dine aktier, mens han dagen efter er deprimeret, og kun er villig til at betale en brøkdel for din interesse i virksomheden. Mr. Market er kort sagt utilregnelig og hans vurderinger kan ikke stoles på, da de afhænger af hans humør.

Foruden at være maniodepressiv har Mr. Market et andet karaktertræk, som kun få investorer tænker over. Han har intet imod at blive ignoreret. Hvis du afviser at handle med ham den ene dag, vender han blot tilbage med et nyt tilbud den næste dag . Det er således helt og holdent op til dig, om du vil handle med ham eller ej.

Hvordan skal man som investor forholde sig til denne maniodepressive forretningspartner?



Gør Mr. Market til din tjener – ikke din herre

Grahams metafor for aktiemarkedet er en grundsten i udviklingen af  enhver investors kompetencer. Hvis man ønsker succes på aktiemarkedet, er det nødvendigt at forholde sig kritisk til dets natur og humørsvingninger. Graham lærer os derfor, at vi skal gøre Mr. Market til vores tjener ved at:

  • Kontrollere vores følelser og i stedet kun handle rationelt
  • Udnytte Mr. Markets humørsvingninger til vores fordel

Kontrollér dine følelser – vær objektiv i din tankegang

I Grahams dage var det lettere at ignorere markedet. I dag har vi alle adgang til de seneste kurser via vores smartphone, tablet og computer, og det er således blevet yderst vanskeligt ikke at tjekke aktiekurserne på daglig basis. Risikoen ved at tjekke kurserne dagligt er, at man har lettere ved, at blive påvirket af Mr. Markets humør. Når dette sker, eksempelvis som i øjeblikket hvor en Græsk statsbankerot frygtes, bliver man skræmt til at foretage handlinger, som man ellers ikke ville have foretaget. Med andre ord kan man blive skræmt til at sælge aktier med et tab blot fordi Mr. Market er i dårligt humør.

Men hvorfor er det så, at vi nogle gange lader os påvirke af markedets irrationelle adfærd, og sælger ud af vores portefølje af vidunderlige virksomheder? I kommentarerne til kapitel 8 i The Intelligent Investor skriver Jason Zweig, at vores hjerne fra naturens side er indrettet til at få os i investerings-problemer. Mennesket er naturligt indrettet til at lede efter mønstre, selv hvis de ikke eksisterer. Psykologer har bevist, at selv hvis man fortæller personer, at de nu vil blive vist en tilfældig sammensat talsekvens, så vil de stadig lede efter et mønster, selvom det ikke eksisterer.  Dette forklarer måske meget godt, hvorfor nogle tror, at de kan forudse aktiekursernes bevægelse ved at se på et diagram.

Hvad der er endnu værre er, at hvis vi tror der eksisterer et mønster eller en trend, og gætter rigtigt på det efterfølgende udfald, så frigiver hjernen dopamin, som skaber en form for euforisk tilstand i kroppen, hvilket gør os naturligt “høje”. Dette bekræftiger os i, at vi kan forudsige mønsteret, selv hvis der intet mønster eksisterer. Vi bliver således afhængig af vores egne forudsigelser, da det at gætte rigtigt (selvom vi måske ikke vil indse, at vi gætter), bliver associeret med glæde, belønning og tilfredsstillelse. Det er menneskets natur, såvel som det er dyrenes, at konstant at opsøge og fastholde de ting, der tilfredsstiller vores behov og grundfølelser. Vi har derfor en naturlig tendens til at tro, at vi kan forudsige tilfældige begivenheder og finde mønstre der ikke eksisterer, hvilket får mange til at tro, at de kan forudse aktiemarkedet retning, eller at de er “guruer”, fordi de udelukkende har købt aktier, der er steget i værdi.

Udover at søge efter mønstre der ikke eksisterer, er mennesket også styret af sine grundfølelser. Grundfølelserne omfatter vrede, frygt, afsky, glæde, sorg, overraskelse og foragt, og er alle lagret i det limbiske system, som også styrer vores frys, flygt & kæmp reflekser. Når en aktie falder kraftigt, aktiveres vores limbiske system, da et finansielt tab medfører en følelse af frygt, som forstærkes af frygten for et endnu større tab.

Det limbiske system styrer vores grundfølelser.
Det limbiske system styrer vores grundfølelser.

Psykologer har vist, at mennesket oplever følelsen af finansielt tab dobbelt så kraftigt, som følelsen af en tilsvarende gevinst. Hvor en gevinst på 5000 kr. føles godt, men ikke super godt, så medfører et tilsvarende tab på 5000 kr. følelsesmæssigt kaos og frygt for yderligere tab. Det er netop denne følelse, der får investorer til at gå i panik og sælge deres aktier efter et kraftigt fald.  I stedet skal man som investor tænke, at det var rart aktierne blev billigere, så det var muligt at købe endnu flere til en bedre pris. Men sådan fungerer ens tankegang ikke, medmindre man er bevidst om menneskets – og dermed sin egen – irrationelle natur.

Og hvorfor er alt dette relevant? Hvis man som investor ikke kender til mennesket natur og irrationelle handlemåde og tankegang, så kommer man til at tage beslutninger, som ikke er baseret på fornuft, men i stedet på følelser, og dette medfører før eller siden et permanent tab af kapital. Man er så at sige sin egen værste fjende, for det er jo investoren selv, der tager beslutningen om at sælge til Mr. Market når han føler sig allermest deprimeret.

Men hvordan skærmer man sig fra Mr. Markets dårlige humør?

Løsningen er simpel. Det handler om at tænkte som en medejer af virksomheden og dermed som en forretningsmand. Dette betyder, at når Mr. Market banker på døren og tilbyder underpris for ens aktier, så er man i sin gode ret til at ignorere ham, medmindre virksomhedens fundamentale situation og tilstand har ændret sig markant. Man sælger således ikke sin ejerandel i en virksomhed, blot fordi der er en risiko for, at Grækenland går bankerot, eller at virksomhedens omsætning og indtjening bliver midlertidig påvirket af ufavorable valutakurser. Hvis ikke man gør dette, vil det svare til, at man sælger sin veldrevne Café ved åen i Aarhus, blot fordi en fremmed siger, at den er blevet mindre værd. Det giver ingen mening, og repræsenterer ikke en forretningsmands tankegang.

Næste gang Mr. Market prøver at påvirke din tankegang og spille på din frygt eller grådighed, tænk da på følgende:

  • Har min virksomheds situation ændret sig fundamentalt?
  • Handler jeg med Mr. Market bare fordi han trygler mig om det?
  • Hvilket humør er Mr. Market i idag? Ekstatisk eller deprimeret? Påvirker hans humør min tankegang?
  • Mr. Market er ikke min herre, men min tjener. Jeg kan tænke selv, og behøver hverken handle med – eller lytte til – Mr. Market, blot fordi han siger det.

Eller som Jason Zweig udtrykker det:

If, after checking the value of your stock portfolio at 1:24 P.M., you feel compelled to check it all over again at 1:37 P.M., ask yourself these questions:
– Did I call my real-estate agent to check the market price of my house at 1:24 P.M.? Did I call back at 1:37 P.M.?
– If I had, would the price have changed? If it did, would I have rushed to sell my house?
– By not checking, or even knowing, the market price of my house from minute to minute, do I prevent its value from rising over time?
The only possible answer to these questions is of course not! And you should view your portfolio the same way.Jason Zweig, The Intelligent Investor (p. 223)

 

Udnyt Mr. Markets humørsvingninger

Den maniodepressive Mr. Market lader sit humør styre sine tilbud. Som det fremgår af ovenstående, er det investorens fornemste opgave ikke at lade sig påvirke af Mr. Markets humør, men istedet at udnytte det til sin fordel.

Aktiekursers bevægelse er på kort sigt arbitrære og styret af investorernes humør. At markedet falder betyder i bund og grund blot, at der den pågældende dag var flere sælgere end købere. Det er vigtigt at indse, at det ikke er muligt, at kende alle parters motivation for at købe og sælge. Eksempelvis kan den ene investor købe, fordi han synes virksomheden er solid, og en anden investor sælge, fordi han vil købe en ny bil. Motivationen bag køb og salg er ikke til at vide.

En ting er dog sikkert. På lang sigt følger en virksomheds aktiekurs den underliggende værdi i selskabet, der skabes via indtjeningen. Hvis indtjeningen stiger, så stiger aktiekursen også. Dette på trods af, at markedet til tider tager fejl og enten over- eller undervurderer en virksomheds underliggende værdi.

Situationen opsummeres meget fint af et berømt Graham citat:

In the short run, the market is a voting machine but in the long run, it is a weighing machine.Benjamin Graham

Dette er essensen af value investing. Markedets volatitet, repræsenteret ved Mr. Market maniodepressive sygdom, skal udnyttes af den intelligente investor, når det er til hans fordel. Det vil sige, at investoren skal tilnærmelsesvis fastlægge den underliggende værdi (intrinsic value) i selskabet, og kun handle med Mr. Market når han tilbyder aktier til en pris, der ligger tilstrækkeligt under denne værdi. Med andre ord skal investoren kun købe når aktierne handles med en tilfredsstillende sikkerhedsmargin (Margin of Safety) under intrinsic value.

Det er således kun i din bedste interesse, at handle med Mr. Market i to tilfælde:

  1. Når han tilbyder dig en overpris for dine aktier, som ikke kan retfærdiggøres udfra virksomhedens operationelle- og finansielle tilstand.
  2. Når han tilbyder dig aktier med en tilfredstillende sikkerhedsmargin under intrinsic value i din nuværende – eller i andre – virksomheder.




Afrunding

At kunne kontrollere sine følelser og tænke rationelt, når andre er irrationelle, er helt centralt for den intelligente investor. Hvis man forstår, hvordan menneskets hjerne er indrettet fra naturens side, og indser, hvor frygtelig lidt kontrol man har over sine grundfølelser, så kan det være, at man kan opnå en minimal grad af kontrol. Dette kan være medvirkende til, at man ikke laver de samme fejl som andre investorer, der til tider er frygtfulde og irrationelle. Det er på denne måde, at man opnår et afkast der slår markedet.

Til slut vil jeg dele et af de mest centrale Graham citater, som enhver investor bør læse fra tid til anden:

But note this important fact: The true investor scarcely ever is forced to sell his shares, and at all other times he is free to disregard the current price quotation. He need pay attention to it and act upon it only to the extent that is suits his book, and no more. Thus the investor who permits himself to be stampeded or unduly worried by unjustified market declines in his holdings is perversely transforming his basic advantage into a basic disadvantage. That man would be better off if his stocks had no market quotation at all, for he would then be spared the mental anguish caused him by other persons mistakes of judgment.Benjamin Graham

 

 

4 kommentarer til “Mr. Market – Din Maniodepressive Ven

  1. Hej Kristian

    Det er en fantastisk blog du har fået stablet på benene her. Jeg blev opmærksom på den efter artiklen på Nordnet bloggen. Jeg glæder mig til at læse flere blog indlæg fra dig.

    God sommer
    Mads

    • Hej Mads!

      Tak for det! Jeg håber at øge indlægsfrekvensen fremadrettet 🙂

      Go’ sommer til dig også!

Skriv et svar

%d bloggers like this: